Vi tilbyder forskellige entrepriseformer, bl.a.:
Totalentrepriser
En totalentreprise, er baseret på bygherrens ønsker og ideer.
KRAFTMAN udvælger arkitekt, ingeniør og underentreprenører, og forestår ledelsen af det totale projekt – fra projektering og myndighedsbehandling, til udførelse og aflevering.
Hvis bygherren har specielle ønsker mht. samarbejdspartnere, vil disse naturligvis blive inddraget i forløbet. Totalentrepriseformen koordineres og planlægges i et tæt samarbejde mellem bygherre og totalentreprenør i en organisation med en gennemgående kontaktperson.
Med andre ord: KRAFTMAN er i stand til at påtage sig det totale ansvar for ethvert byggeri – fra idé over projektering, til udførelse og aflevering.
Hovedentrepriser
Hovedentrepriser er baseret på et færdigudarbejdet projekt (tegninger og beskrivelse). Projektet udarbejdes af bygherrens egne rådgivere, som ligeledes afklarer alle myndighedsforhold.
KRAFTMAN udvælger underentreprenører, og forestår ledelsen af byggeriet fra opstart til aflevering. Dvs. at koordinering og planlægning af alle arbejder på byggepladsen varetages af KRAFTMAN.
Hele udførelsen ligger i KRAFTMAN’s regi. Ved en hovedentreprise, indgår bygherren kun aftale med én entreprenør. Med faglig kompetence og stor erfaring inden for projektledelse sikres, at byggeprocessen forløber planmæssigt. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med bygherren og dennes rådgivere.
Fagentrepriser
Fagentrepriser er ligesom hovedentrepriser baseret på et færdigudarbejdet projekt. KRAFTMAN forestår udførelse af en eller flere entrepriser indenfor eller i tilknytning til vores egenproduktion. I fagentreprise, har bygherren mulighed for at trække på vores kompetencer og specialviden inden for vores faggrænser.
Arbejdet udføres af fagligt dygtige medarbejdere, og ledes af erfarne entrepriseledere. Når entreprisen udføres som fagentreprise, koordinerer bygherren de enkelte entrepriser.
Partnering
Partnering er en samarbejdsform, som kan praktiseres uanset entrepriseform. Partneringaftalen udføres som en tillægsaftale til entreprisekontrakten.
Partnergruppen er et økonomisk forpligtende fællesskab, hvor alle har interesse i at gennemføre projektet så godt, så hurtigt og så billigt som muligt.
En partneringaftale indgås mellem bygherre, rådgivere og entreprenører på et tidligt stade i byggeprocessen. Projektet udarbejdes i fællesskab mellem parterne, således at det løbende sikres, at projektet har de – af bygherren – ønskede funktioner, at det er udførelsesegnet, og at den økonomiske ramme og tidsplan bliver overholdt.
Udførende inddrages tidligt således, at erfaring og kompetencer fra underentreprenører løbende indarbejdes i projektet, ligesom målsætning omkring kvalitet, tid og økonomi, prioriteres løbende og dermed overholdes.
(Kilde KG på nettet)